Picus Bjergene Spanien året 2010
Min første bjergvandretur sammen med med min fætter Børge.
Nordspanien – Vandring i Picus bjergene med Topas rejser
(sværhedsgrad 2-3)
Picos de Europa var i sin tid en del af den største nationalpark i Spanien. Dette smukke bjergområde er også et paradis for udøvere af friluftssport (kanosejlads, rafting, huleforskning, bjergbestigning, paraglidning, ridning, kajaksejlads). Naturparken består af tre massiver; central-, vest- og øst-massivet. Central og vest-massivet er delt af den 15 km lange slugt “Garganta del Cares”. Det højeste bjerg er Torre Cerredo, som med sin højde på 2648 m knejser stolt over området. Det mest kendte bjerg, især for klatrefolket, er Picu Urriellu. Det ligger i centralmassivet, og bjergets meget karakteristiske udseende og højde på 2519m kom vi til at opleve fra mange vinkler på vores vandreture. Picos har mange af de dybeste grotter i Spanien, heriblandt den 1589 meter dybe Torca del Cerro, og der bliver stadig udforsket og fundet nye grotter.
Picos de Europa ernærer stadig en meget lille gruppe af hyrder, som flytter op fra dalene til sæterne i sommeren med deres får, geder og køer. Dog er det kun meget få, som stadig lever på den gamle facon. Området er berømt for dets forskellige oste – ikke mindst Queso de Cabrales , som er en pikant blåskimmelost, som stadig bliver produceret efter de gamle metoder og lagres i grotter. Også ciderproduktionen er stor i Picos, og i efteråret er det æbletræerne, som giver folk arbejde.
Bjørne, los og ulve lever i de afsides områder og ses yderst sjældent. Gemser kan man være heldig at se i de alpine zoner. Ørne, musvåger og gåsegribbe ses tit – især findes der store kolonier af gribbe omkring Arenas og Tielve.
2. oktober rejste jeg sammen med Børge til Nordspanien med Topas Rejser, målet var min første bjergvandringstur til Picus bjergene.
5 bjerg vandre dage af 6-7 timers varighed.
Maximal højde vi kom op i var ca. 1650 moh.